fredag den 22. juli 2016

En golden Christina

Jeg tror, hvis man skulle sammenligne mig med noget, så ville det - i hvert fald lige for tiden - være den der dejlige golden retriever, som er sat til at skulle løbe mod  et mål uden at blive distraheret af alle de dejlige sager langs strækningen. I kender måske videoen. Jeg er solgt. Jeg kan dog lige pt godt identificere mig med vapsen!

Lad mig forklare. Altså hvis det da ikke er åbenlyst.

Jeg har LÆNGE haft en drøm og et ønske om at skifte garderoben ud til en noget mindre og mere spiselig størrelse (tihi fnis!). Men det er ikke lykkedes endnu.

For nogle måneder siden var der den her kvindsperson, der ved blot at se på et par billeder,  vurderede om jeg var velbehandlet. Her er der tale om en klaptorsk på størrelse med de læger mange er frustrerede over ikke ser en eller lytter. Vedkommende rådgiver selv stofskiftepatienter i træningsøjemed. Ja.... ikke? Det tænkte jeg også.

Det sidste års tid har jeg været i et forhold med en mand, der er ufattelig ferm også i køkkenet. Han har engang studeret til kok og den madviden i samspil med hans nysgerrighed kommer mig til gode. Hertil skal selvfølgelig nævnes at vi begge er livsnydere så JA der ryger også søde sager ned engang imellem. Men det ser jeg ikke som et problem, så længe jeg kan moderere det. Og det kan jeg!

Efter skilsmissen i foråret 2015 tog jeg en del på. Da jeg mødte min nuværende kæreste holdt jeg vægten i niveau, lige til jeg på grund af udtalte maveproblemer, blev sat til at spise kornprodukter med henblik på mulig undersøgelse for cøliaki. Konklusionen forelå dog først i starten af 2016 men i mellemtiden havde jeg taget endnu mere på, da det er den reaktion jeg har på kornprodukter. Pis også!!

Lige pludselig røg 10 kg i svinget. Uden nogen form for noget som helst. Og så voldsomt at undersøgelserne omkring min mave ikke er afsluttet endnu. Man ved intet andet end at der er noget galt. Og det i sig selv stinker jo værre end de glutenprutter, man kommer ud for på sådan en omgang!

Sammenligningen kommer dog ud af at jeg er på vej hjem fra indkøb i Tyskland.  Vi skippede HELE bomafdelingen i Real for så at købe lidt i fleggard i stedet. FLOT! Nå, men heldigvis kan jeg godt have det liggende. 😉

Bare et smil til en god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar