onsdag den 9. december 2015

Back to Square One!

Man kan godt sige, jeg har holdt ferie i snart 9 måneder. Men det er på ingen måde fordi, jeg har ligget under for diverse graviditetsgener. TVÆRT imod!

Inden jeg lige fortæller dig om mit nye projekt, vil jeg ganske kort opridse, hvad jeg reelt set har fået 9 måneder til at gå med.

1. Manden og jeg gik fra hinanden og blev henover sommeren skilt. Hvorfor? Jamen jeg vil såmænd ikke dykke dybt ned i det, for der er ikke kun mig at tænke på i dette her - der er også min eksmand. Og selvom vi ikke er gift mere, er han stadig en person, der har haft en stor betydning i mit liv i 6,5 år. Og jeg håber da også, at han har samme tanke om sin ekskone. Altså mig, ikke? :-) Så. Prut slået - vi er videre begge to. :-)

2. Uddannelsen tog styringen. Da bloggen blev sat på pause var det lige før det store eksamensræs gik igang. Og jo, karaktererne har indtil videre været upåklagelige!

3. Jeg bestred to jobs sommeren over.

4. Jeg datede. Lige indtil midten af juli, hvor min vej krydsedes med en lækker fyr, jeg havde arbejdet sammen med 13 år inden. Og som jeg for 13 år siden gik og havde et godt øje til. Vores veje krydsedes faktisk for halvandet år siden, og havde sådan set også set ham via omgangskredsen det sidste års tid. Men det var i midten af juli i år, at noget ligesom slog klik hos mig. Og der gik ikke lang tid før det også slog klik for ham. Og så gik det ligesom sin gang. Og lang historie kort er vi kærester nu, jeg er bonusmor og nyder livet i fulde drag.

Det siger sig selv, at punkt 1 og 2 er grundene til, hvorfor jeg valsede min vej ind på domænet og klikkede "pause".

Jeg var tilbage for et stykke tid siden i en ekstrem kort bemærkning, hvor jeg skrev, at jeg ligenu ikke helt ved, hvad formålet bloggen skulle være. Formålet er indtil videre fundet!! Og jeg er uden tvivl gået TI skridt tilbage til baggrunden for bloggen. Vægttab og stofskifte. Det er grunden til jeg startede bloggen - og det er grunden til den fortsætter.

Jeg opdaterer i løbet af i dag. Min kæreste og jeg har nemlig indgået en aftale om, at vi begynder vægttabet i dag, og så vil han - for at få indblik i min krops evne til at smide vægt med lavt stofskifte - vurderer hvor meget 1 tabt kg er for mig i forhold til ham. Jeg har så vippet lidt med øjnene og spurgt rigtig pænt, om ikke han kunne tænke sig at få det dokumenteret.

Men I kommer sgu ikke til at se hans ansigt eller navn - og det forstår jeg godt. Men jeg skal nok sørge for I ser mere til mig. I vil derudover se vores tal - resultater. Og jeg vil forsøge at bestræbe mig på at lægge et par opskrifter ind også. Min kæreste er nemlig utrolig ferm i et køkken. Han var nemlig kokkeelev og jeg tjener, da vi mødtes for tretten år siden. Omend han slet intet husker! :-p

Håber I tager godt imod det! Gas geben!




* * * * * Meld dig ind i den ny forening for patienter med lavt stofskifte: Den Danske Hypothyreose Landsforening - DDHL. Også for pårørende! Se mere på www.ddhl.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar