søndag den 1. februar 2015

Noget om bloggen, Instagram og kampen

Jeg har gjort mig nogle tanker i længere tid, som egentlig har været ret eksistentielle for denne her blog. For er stofskiftet (for mig) overhovedet så forbandet mere? Og hvis det ikke er... hvad skal jeg så med denne her side?

Selvom det er klart, at hele verdens stofskifteproblemer ikke er forsvundet ved at jeg har fået en behandling, som gør, jeg har det godt - så er jeg sådan indbygget, at jeg har rigtig svært ved at skrive om noget - og formulere mig om et emne - jeg ikke brænder for. Jo, jeg brænder for dit og andres helbred. Men som person har jeg egentlig en tendens til at være halvdistræt. Der foregår for mange ting oppe i knoppen på mig til at jeg kan sætte mig ned og fokusere på noget forskning eller "sådan hænger kroppen sammen" i længere tid af gangen. Jeg kan godt, men da er det på mine præmisser. I foreningen, jeg er næstformand i, kræver det, jeg sætter mig ind i den forskning og de artikler, der skrives. Så egentlig vil jeg faktisk gerne lade denne blog - Det Forbandede Stofskifte - være mit free space. Legehjørnet, om man vil.

Hvis du gerne vil supplere din bloglæsning med hardcore facts, videnskabelige artikler, osv., vil jeg henlede din opmærksomhed til følgende blogs


  • Lavtstofskifte.info, som DDHL's formand, Helle Sydendal driver.
  • Stofskiftesupport, som vores bestyrelsesmedlem Anett Kromann, driver! Og denne omhandler også andre stofskifteproblematikker end lavt stofskifte).
  • Mivi.dk, som et andet bestyrelsesmedlem, Michael "Mivi" Vilhelmsen, driver.


Så jo - der er flere! Og derfor har jeg det rigtig godt med at følge min mavefornemmelse og holde Det Forbandede Stofskifte omkring det, jeg kender allerbedst. Min egen kamp. Som den altid har været. Til inspiration til andre.

Min mand og jeg vil rigtig gerne have børn. Vi øver os rigtig meget. Det er ingen hemmelighed med min autoimmune stofskiftelidelse, Hashimoto's. Derudover bærer jeg også rundt på en anseelig overvægt. Jeg bliver i hvert fald ikke væk i mængden! Og jeg har det faktisk godt med mig selv. Jeg vil gerne smide overvægten, klart. Men det er ikke noget der fylder så meget, at jeg hæmmes af det i min hverdag. Så min blog skifter fokus tilbage på mit ønske om at tabe mig. Ikke blot fokus. Men jeg kommer til at dele mere ud af min kamp. Rent visuelt! I er simpelthen hermed inviteret til at følge mig på min instagram, hvor jeg deler lidt af hvert fra min hverdag. Deriblandt en go' mængde selfies, billeder af mad og naturen, osv. Hvad jeg lige oplever på en dag. Jeg deler ikke nødvendigvis hver dag.

Så med andre ord: følg mig på Instagram. Via en søgning på Synneborre, kan du finde mig og følge mig. Via computeren kan I klikke på dette link: Synneborre

Så.. skal vi se, hvad det kan blive til?!

xoxo
Christina

* * * * *
Meld dig ind i den ny forening for patienter med lavt stofskifte: Den Danske Hypothyreose Landsforening - DDHL. Også for pårørende! Se mere på www.ddhl.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar