søndag den 26. oktober 2014

Den skide madretning!

Ja, jeg er sgu selv ude om det! Det madtosseri!

Det mig selv, der dengang i 2012 begyndte at researche mht mad og stofskifte. Ret hurtigt fandt jeg ud af det med gluten og mælkeprodukter. Og kort efter faldt tiøren på goitrogener også. Og siden dengang har jeg i diverse fora ofte givet mit besyv mht. råd ift. kost. I starten må man sige folk slet ikke var klar til at høre, at disse madvarer kunne gøre dét, det kunne. Altså øge behovet for stofskiftemedicin. Sådan - helt generelt sagt.

Og jeg har sådan set også levet efter det siden jeg har fundet frem til disse ting. Lige med undtagelse af korte perioder, hvor jeg har trådt tilbage i gamle vaner - ikke som en gendannet vane, men mere som en - jeg spiser, hvad der serveres - ting. :-)

Jeg har også tabt mig mange kilo ved at spise sådan. Så det har jo virket for mig! Men - så er det lige at jeg - fru Trodsig - er kommet ind i en periode nu, hvor jeg er DØDTRÆT af at stå i køkkenet og lave krumspring, således at jeg ikke savner brød så meget. ØV! Og det er jo ikke kun dét. Det er jo også at lave forskellige madretter på en helt anden måde nogle gange, fordi jeg heller ikke ynder at bruge maizena til stivelse - og når der jo også undgås pasta, ris og kartofler.... så skal den gæve dansker sgu godt nok kigge længe i supermarkedet for et alternativ!

Og ved I hvad? Jeg er møgtræt af det!!

Nå.. nu fik jeg det ud. Heldigvis, kan man da sige, er jeg på den for mig rigtige medicin, så jeg tager ikke ligeså meget på, når jeg ikke spiser stofskiftevenligt, som jeg gjorde da jeg fik udelukkende T4-behandling på Eltroxin og senere Euthyrox. Men.. ikke desto mindre er det jo vildt dårligt for min krop at spise sådan - uanfægtet om jeg tager mere eller mindre på af det end før. Så.. jeg må et eller andet sted bare hive mig op i nakkehårene og finde en måde at gøre det nemmere på.

Men kender I ikke det? Det bliver for svært nogle gange.

Jeg lægger lige et tip, når jeg finder noget godt!

2 kommentarer:

  1. jooo..!! det er skide irriterende, begrænsende, socialt belastende, drænende...trættende..!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - men samtidig er det også, hvad vi gør det til, er jeg kommet frem til. Uanset hvor træls, det kan være at leve "anderledes", så må helbredet jo komme i første række - og dit helbred bør også have vigtighed i din omgangskreds. :)

      Slet