søndag den 17. august 2014

New beginnings

Jeg har holdt sommerferie her fra bloggen. Jeg havde simpelthen brug for at slappe af i hovedet og holde fri uden at føle mig presset.

I min sommerferie har jeg holdt ferie med stort F - og har "glemt" alt om mine kostprincipper i forhold til det at smide vægt med lavt stofskifte - i hvert fald mit vægttab. Det kommer så og bider mig i røven nu her, for gæt hvad? Damen finder sgu først ud af i sidste uge, at der er knap en måned til søsterens bryllup. Og der er jo ligesom den her kjole, jeg skal kunne presse mit yderst delikate korpus ned i. Okay. Den kjole prøvede jeg så på. Og så tog jeg en hurtig gennemgang af de sidste par måneders kost og kondition. Og det blev simpelthen to tomler nedaf!

FOR DÅRLIGT, CHRISTINA!

Jeg har nu besluttet mig for, at der frem til og med d. 19. september (det er lige over en måned fra i dag!) hedder hårdt fokus på at vende tilbage til glutenfri, for så vidt laktosefri, sukkerfri, osv. osv. osv.!! Det bliver fitness flere gange ugentligt - jeg opdaterer jer herinde for min egen skyld. For kender I ikke det? Man lover sig selv noget oppe i hovedet, og så går der noget nær 5 sekunder, og så har man fuldstændig glemt det. Det er som om ens vanemønster har damp. Nå, men nu skal der kraftsparkemig ske noget.

Manden og jeg har en aftale om fitness kl 9 (HVAD HAR JEG DOG SAGT JA TIL?!) i dag, og så skal der tages start billeder. Om en måned tager jeg billeder igen af formen... og så er det jo spændende at se, om der er forskel.

Der bliver fokus på maden igen, og finder jeg en opskrift, jeg kan lide, så skal jeg nok linke jer til den. :-)

Kort sagt: nu er fokus tilbage! Og krigen er startet fra pausen.

Jer der kan og har overskuddet: er I med mig? Skal vi se, hvad vi kan klare på 1 måned til at starte med?!

xoxo
Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar