lørdag den 31. august 2013

ÅH suk

Ja, lad mig så opdatere på de seneste 24 timer og lidt mere.

Efter mit indlæg igår har jeg oplevet lidt af hvert. Mest af alt var jeg ekstremt træt igår og orkede ikke at opdatere bloggen.

Jeg kom hjem i går eftermiddags, og var SÅ træt. Skulle over til min mands mormor og morfar til aftensmad igår, og kl 18.30 var jeg klar til at gå i seng. Jeg gabte og var enormt udmattet. Jeg holdt dog ud, da det ikke er hver fredag, jeg ser min mands bedsteforældre i denne tid, hvor jeg er i praktik med skiftende arbejdstider.

Jeg smuttede hjem kl 20, og kunne i princippet være gået i seng. Jeg kæmpede mig op af trapperne til 2. sal og træthedshovedpine (kender I dem?? Man bliver så træt så træt, men lytter ikke til kroppen - som så kvitterer med hovedpine).

Desuden kunne jeg konstatere, at jeg igår havde en forfærdelig og enorm trang til usundt - en trang, jeg ikke har kendt til i umindelige tider.

Jeg overgav mig til sidst til sengen, og sov faktisk helt fantastisk. Tungt.

Jeg sov i 12 timer, og havde ekstremt svært ved at vågne her til morgen. Jeg havde - stadig i liggende tilstand - en tung og udkørt fornemmelse i alle mine muskler. Da jeg kom op at stå, måtte jeg støtte mig til vægge og døre på vej ud til badeværelset, da mine ben føltes virkeligt svage.

.....det var udelukkende 24 timer uden stofskiftemedicin i kroppen. Jeg synes det er klamt, tankevækkende og forfærdeligt at tænke på, hvor lidt der skal til, for at man kommer ud af kurs.

Idag har været interessant. Det har faktisk været værre at være til idag, end det var igår. Og her til morgen tog jeg jo min medicin igen - det var jo kommet hjem til apoteket igår middag, så fik det med på vej hjem fra stationen.

Hvordan har idag så været interessant? Jamen jeg tog jo min medicin, så snart jeg stod op.
Men tydeligvis skal kroppen lige have noget tid til at finde ud af, at jeg får medicinen igen. Igen: hvor er det vildt, at det er sådan, når jeg kun har misset min medicin 1 enkelt dag.

Jeg har igen idag været på job, jeg er vildt udkørt. Mine ben er tydeligvis matte og jeg føler mig faktisk lidt svag i musklerne idag. Jeg har ondt i mine led. Jeg har poser under øjnene af træthed - det har jeg ellers normalt ikke. Jeg synes umiddelbart heller ikke min hukommelse har været god idag.

Jeg har været nødt til at melde mig syg til arbejdsdagen imorgen, da jeg på ingen måde føler, jeg hænger sammen.

Jeg håber snart kroppen finder ud af, at den får medicin igen. Jeg havde det virkelig fantastisk i torsdags. Og jeg føler, at jeg siden igår er blevet komplet nedbrudt.

Nedbrudt. Tankevækkende. Kære krop: medicinen ER altså kommet ind i dit system igen....!

2 kommentarer:

  1. Held og lykke med det hele, det er godt nok uhyggelig at så få dage kan gøre så meget.håber du snart er over det igen...sådan har jeg det hele tiden og har haft de sidste 25 år...men der ser ikke ud til jeg kan få noget hjælp i vores alm. system, så nu vil jeg prøve at tage kontakt til privat hospitaler..men det koster jo en del penge den vej ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - og ja, helt enig. Det er faktisk direkte forfærdeligt, hvor hurtigt kroppen kan reagere! Dagen efter, jeg havde fået min dosis igen, havde jeg det helt forfærdeligt. Værre end den dag, jeg faktisk var foruden mit medicin. Så to dage gik det - så havde jeg det okay igen. Og nu har jeg det godt igen. Kontakt mig gerne i min mail via formularen i bloggens venstre side - vil gerne høre nærmere om, hvordan din tur gennem systemet har været.

      Slet