søndag den 19. maj 2013

Udsendelsen i TV Syd her til aften

Årh, jeg har været komplet udmattet efter at have været PÅ i halvanden time, da TVSyd besøgte manden og jeg her i lejligheden. Der kan man bare se at velreguleringen er ikketilstedeværende. :-) Jeg har ikke lavet andet idag end at blive interviewet til indslaget - og jeg tilbragte eftermiddagen i sovende tilstand på sofaen. Fuldstændig udmattet.

Indslaget - Det forbandede stofskifte

16 kommentarer:

  1. Michael jakobsen19. maj 2013 kl. 18.34

    Hej :-)
    Jeg vil lige skrive en lille besked, det er da ærligt hvis man er syg og det er da sikkert ikke sjovt..

    Men at folk altid skal give for lavt blod sukker skylden for man er Tyk er det Rene vrøvl, det syndes jeg altid man høre de tykke folk siger at det er stofskiftet det er galt med.
    Nej nej nej det er det du putter ind i din mund der gør dig tyk.
    og det kan godt værre nogen tager mere på end andre det er så sandt nok
    Men man bliver ikke tyk af ingen ting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Michael,

      Du har ret - syg eller ej, så skal man altid passe på, hvad man stopper ind i munden. Jeg vil invitere dig til at tjekke resten af min blog ud - du bliver nok overrasket over, at min BMI er over 40, når du ser den mad jeg laver. Og nej, jeg småspiser ikke undervejs i løbet af dagen. Endda vil jeg invitere dig til at tjekke et forsøg, jeg lavede - klik på etiketten "Maddagbog". Jeg har på et tidspunkt taget billeder af min mad og drikke over en hel dag - intet er glemt. Og jeg var overrasket over at se, at mit Kcal-indtag var så lavt. Med andre ord: jeg spiser som en fugl og du vil med stor sandsynlighed ikke kunne komme igennem en dag i mine sko uden at have slem mavepine over sulten. En påstand - jeg vil lade dig tage udfordringen, hvis du vil.

      Du har også ret i, at mange siger "ah, du har godt nok højt stofskifte" til de tynde som kan pladre i ædespalten uden at tage på... og så er der også nogle der siger "mit stofskifte må jo være lavt, der skal ingenting til at jeg tager på." - Men det er en komplet misforståelse af hvad et stofskifte er. Stofskiftet er kroppens ypperste forbrænding. Skjoldbruskkirtlen er kroppens motor. Og har man en sygdom dér, er det naturligt at enten er den reelle forbrænding enten høj eller lav (ikke at forveksle med de misforståelser, der ofte ytres i både fitnesscentre, overskrifter osv. om at man kan spise eller træne sit stofskifte bedre.)

      Jeg vil invitere dig til at udvide din horisont - så tjek endelig http://lavtstofskifte.info.

      Jeg spiser i øvrigt Low carb (som er tæt op ad Paleo). Og nej, man bliver ikke tyk af ingenting. Jeg vil give dig ret i, at man bør kigge på dét man spiser og ikke mindst også drikker. Men jeg spiser ikke junkfood. Jeg spiser sund lowcarb mad, som holder blodsukkeret i skak så jeg heller ikke får sukkertrang. Jeg holder min krop i balance, hvilket - hvis du har kigget rundt på siden - ville vide.

      En af mine læger sagde det samme som dig engang. Det er ikke problemet at man bliver tyk - det gør man, men ofte er det ødemer og at man ikke kan forbrænde den mad, som er en normal størrelse portion indeholdende masser af kulhydrater og stivelse. Det største problem er for mig at se, at man ikke kan smide vægten igen. Vægten stiger og stiger, men man kan ikke tabe sig, for man får ingen hjælp (og hverken weight watcheers, madpyramiden, diætister og fitnesscentre kan hjælpe - de er prøvet af) og den medicin man får, forstærker ens sygdomssymptomer i en sådan grad, at man har det rigtig dårligt i kroppen. Man får generelt set kun tilført det ene hormon, man mangler, og man har reelt set brug for begge hormoner, man mangler, for at kunne få det optimale ud af begge hormoner, og dermed kunne tabe sig på normal vis uden at tænke SÅ meget over, hvad man propper indenbords, som man gør, når sygdommen raser (som min gør ligenu).

      Jeg accepterer din mening - og jeg respekterer den egentlig også, for vi er alle af hver vores mening. Men de der siger, de må have et dårligt stofskifte fordi de er tykke - de har formentlig ikke fået tjekket om de virkelig HAR et lavt stofskifte. Og har de det, så er jeg godt nok ked af, at de har givet dig et (undskyld mig) så snæversynet syn på en sygdom, som er så barsk og hård at have.

      Mange venlige hilsner,
      Christina

      Slet
    2. Hej Michael - du er ikke ligefrem med til at forstå hvad der sker med kroppen når man rammes af sygdom. Vi er mange der har samme sygdom og denne rammer på så mange måder som DU og lægerne ikke forstår ( mon det er derfor vi ikke bliver behandlet for sygdommen fordi lægerne er MÆND) ?? - prøv at være i vores sko -OG VI ER IKKE FEDE pga. hvad vi spiser - jeg har normalt BMI men jeg rammes af sygdommen via mine nervebaner og mine øjne - og den skid til læge af hankøn jeg havde sagde også DU fejler intet - men en ekspert satte mig i behandling med syntetisk medicin :-( ....red os selv kan vi kun sige - og det er UDEN din kommentar tak

      Slet
    3. Hej på bloggen,

      Jeg er en pige som desværre siger sin mening ligeud. Og det kommer også til at ske her !!

      Michael, håber fandme du tænker før du taler til andre mennesker !!! Jeg har kendt Christina siden 2005 og hun er en af mine rigtigt gode veninder. Når det er sagt, da jeg først mødte hende synes jeg også hun var en stor pige og forstod heller ikke hvorfor hun "ikke bare" tabte sig.

      Men jeg lærte hende at kende og fandt ud af at jeg faktisk selv spiste langt mere usundt end hende. Hvis du vidste de frustrationer, de aftener hvor jeg har prøvet at forklare hende at hun er skøn som hun er - uanset størrelse - de tårer Christina har brugt grundet sin størrelse, de ting hun har gjort og prøvet for at ændre det - du ville tage dine ord direkte i dig igen.

      Der er mange bagsider af paletten - jeg kender dem - og jeg må indrømme at jeg er noget imponeret over hendes utroligt pæne og afklarede svar hun gav dig !

      Jeg kan kun sige at Christina har min dybeste respekt for at holde hovedet højt trods uanede mængder af modgang i hendes dagligdag !

      Mvh Trine

      Slet
    4. Trine. Du er fantastisk. Du om nogen ved, de kampe jeg har kæmpet. Og tiden i Kolding var dér, jeg begyndte at være opmærksom på, at jeg ikke burde være så træt, ugidelig, uden overskud og ondt over alt, med en vægt der bare steg og steg. Vi har godt nok haft mange snakke om emnet - inden jeg overhovedet vidste, at jeg havde sygdommen. 1000 tak fordi, du er den skønne tøs du er. :-)

      Slet
  2. flot svar Christina - at have reelt lavt stofskifte eller højt stofskifte - og ikke bare et godt fungerende stofskifte er tortur - det sjove med lavt stofskifte er ofte der slet ikke er samme sult som hos normale mennesker - der er ingen stofskifte syge der æder sig til overvægt . hvis du havde spurgt mig før jeg selv blev syg ville jeg have troet ligesom trådstarter , og jeg er heldigvis sluppet nådigt , men lavt stofskifte er noget af det mest barske man kan have - overvægt er en ting men alle de andre ting der følger med - er ikke for sarte sjæle .

    SvarSlet
  3. Hej Christina
    Så dit link med interesse. Må sige jeg også altid har været skeptisk med hensyn til at give stofskifte skylden. Men jeg kom til at tænke på at jeg kender rigtig mange mennesker med stofskifte sygdom her i det land jeg bor i, på grund af mangel på jod. De har for højt stofskifte og et sikkert tegn er at de spiser og spiser uden at tage på. Så det må jo være det omvendte med dem med for lavt stofskifte ikke. Flot at du deler om dine oplevelser med sygdommen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte,
      Hyggeligt du lige lægger en hilsen herinde. :-)

      Jeg forstår uden tvivl sagtens, at der er en generel skepsis omkring "at give stofskiftet skylden." - Det bliver sikkert ofte brugt som en dum undskyldning for at man ser ud som man gør - uanset udseende. Men jeg er sikker på, at dér hvor det bruges som en undskyldning, der er man nok ikke diagnosticeret med en reel sygdom. :-)

      De stofskiftepatienter jeg kender bruger ikke deres sygdom som undskyldning - for allerhelst vil vi bare gerne have lov til at accepteres ift. vores sygdom. Og det bliver vi ikke ved undskyldninger - det bliver vi udelukkende med oplysning. :-)

      Så jeg er helt enig med dig - og kan også læse ud fra din besked, at der er brug for oplysning. :-) Dejligt at se, du sætter dig ind i det og relaterer til noget andet, for at opnå forståelse. Skønt! :-)

      Interessant at viden om stofskiftesygdomme er så lille, når "vi" generelt ved mere om diabetes. Der står på lavtstofskifte.info at ca 500.000 danskere har samme sygdom som jeg. Jeg har netop læst på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at "Der anslås at være ca. 250.000 danskere med konstateret diabetes (heraf ca. 25.000 type 1), og det estimeres, at ca. 150.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det." - SKRÆMMENDE, vi så ved mere om diabetes end om Lavt stofskifte. Blot for at sætte det i perspektiv. :-)

      Slet
  4. Ordet stofskifte misbruges af ernæringseksperter og slanke guroer.

    Vi er er gruppe som har en sygdom, som er en lidelse i vores hormonsystem.
    Dette har intet med sportsfolk og ernæringsksperters snak om forbrænding.

    Desværre er det de samme ord de bruger.
    Hvis man har den sygdom dom hedder "For lavt stofskifte" så forbrænder man mindre kalorier. Hele kroppen kører for langsomt. derfor fremtræder man ofte som doven, pga den ulideligt træthed man er blevet påført.

    Samtidig er der mange bivirkninger ved den medicin som er nødvendig for de sygdomsramte. Nej - vi kan ikke klare os med at spise chilli.

    Jo selvfølgelig kan vi nedsætte vores føde indtag så man til sidst taber i vægt, men vi er således helt nede på 200-300 kcal hvis dette skulle kunne lade sig gøre. De fleste med for lavt stofskifte mangler appetit, så det er i teorien ikke noget problem. Meeeen efter en lang periode på 200-300 kcal så mangler vi jo bade det ene og det andet.
    Bliver vi helbredt af det ? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit gode og fyldestgørende bidrag til denne diskussion. Du har så evigt ret, og jeg er glad for, du valgte at dele din viden herinde. :-) Nej, vi bliver netop ikke helbredt af at spise for lidt og i sidste ende ikke få den næring, vi har brug for. Det er oå tide, vores sygdom accepteres og opleves som en reel sygdom. Ikke som dårlige undskyldninger. Ikke som et opfundet fatamorgana. En tilstand, hvor vores hormoner ikke rækker til en normal tilværelse.

      Slet
  5. Der er inge som æder sig tyk og fed med vilje.
    Så sjovt er det heller ikke at være overvægtig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig. Helt helt enig. Det er FORFÆRDELIGT at være overvægtig. Og de følger det giver, når man også har store ønsker og drømme for fremtiden, gør at det ikke er noget som helst værd at være overvægtig. Jeg ville ønske jeg var slank - og jeg gør (som bloggen viser og som min veninde, Trine skriver længere oppe) ALT i min magt for at være sund, slank og veltilpas.

      Slet
  6. Hvor er det synd Christina, at du skal have sådan en over næsen - det fortjener du IKKE. Jeg så indslaget på TV2-syd....det var rigtig godt. Du er en rigtig køn pige og jeg ved hvor svært det er at tabe i vægt, når man lider af en stofskiftesygdom. For 2 måneder siden omlagde jeg min kost fra almindelig diabetes mad til LCLF ( low carb low fat ) på 3 uger tog jeg 3 kg på, noget der i følge principperne slet ikke burde kunne lade sig gøre. Og jeg kan ikke komme af med dem igen. Jeg ændrede madvaner pga mange ting, men især for at reducerer min vægt med de 10 kg, jeg har taget på det sidste år uden at have spist en masse slik, kage, is og andre fedende ting. Mit stofskifte er i følge min læge NORMALT( fik taget blodprøve i sidste uge ) men hun kan ikke give en forklaring på alle de symptomer jeg har...dræbende træthed, koncentrationsbesvær, bliver meget hurtigt stresset og frustreret, går ofte i stå midt i et gøremål og kan ikke overskue at komme videre, er ofte depressiv, eller bliver rasende ( uden grund ) ondt i alle muskler og sener, tunge og trætte arme og ben, føler jeg er ved at blive kvalt, da jeg har et stort tryk indad midt på min hals, hvis jeg snakker forsvinder min stemme pludselig og jeg bliver meget hæs og mange andre ting. Jeg er i behandling med Euthyrox 200 mikrog dagligt. At have en stofskiftesygdom er ikke sjovt og ja, vi bliver ofte betragtet som dovne og med hang til overspisning, fordi vi har for mange kilo på kroppen, men jeg håber at Helles bog, hvor du og andre også har givet jeres historie, kan udbrede kendskabet omkring vores sygdom.....noget Fanden har skabt i vrede. Men i mine øjne er du sej..... og havde jeg ikke læst dit indlæg for et stykke tid siden, så havde jeg aldrig bedt min læge om at blive undersøgt for HASHIMOTOS....for jeg anede ikke der fandtes en sygdom med det navn.......så TAK Christina, du har været en øjenåbner for mig. Jeg har købt Helles bog i dag og den vil jeg læse i, så jeg er forberedt til min konsultation på fredag, hos min læge. Jeg ved du kæmper - jeg ved at vi ALLE kæmper os, med en stofskiftesygdom. Knus :-)

    SvarSlet
  7. Jeg har ikke set udsendelsen (endnu), men uanset hvad - så tager jeg virkelig hatten af for dit initiativ! Hvor er det bare vildt at se den livsglæde og energi din blog bærer præg af på trods af det forbandede stofskifte... Vi lever kun én gang - nogle lettere end andre, men dermed ikke nødvendigvis mere lykkeligt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine dejlige ord. Men jeg har også nedtursdage - dem bruger jeg bare ikke på bloggen, så måske der ser mere ud som om jeg har det godt osv. :-) Jeg har det rigtig svært mentalt pga sygdommen, og jeg kæmper så voldsomt med at forstå simple beskeder, jeg får. Der burde findes en tolk til os med et tæppe, der holder hjernen i dvale. Sådan føler jeg det. Men ja, jeg har mine optursdage, som jeg udnytter fuldt ud! Det er den eneste måde, jeg kan holde mig selv oppe - ved at udligne de dårlige dage med positive dage og positive oplevelser. :-) Jeg er glad for, jeg kan hjælpe andre med min egen historie. :-)

      Slet
  8. jeg er lykkelig over den opmærksomhed sygdommen har fået.har selv lidt af det i 45år,først havde jeg for højt stofskifte,og vejede 48 kg,blev opreret efter,3 år,det var den tid min læge var om at opdage sydommen.Fik efter operation eltroksin,
    da jeg kom i overgangsalderen,ca.48år blev stofskiftet gradvis lavere og jeg begyndte at øge i vægt,uden at ændre spisevaner,tog ca. 5 kg.på i etaper.I dag vejer jeg 88kg.og er led ved mig selv og.Min mand påstår jeg står op og spiser om natten,da jeg spiser mindre en ham,ved vores måltider,han har sin ungdomsvægt,og da vi har været gift i 50 år,og spist samme sunde kost.Jeg vejer mig hver dag,kan ikke komme længere ned i vægt,morgenmad,kaffe og et knækbrod med ost,frokost 1 stykke rugbrød,æg tomat og agurk,evt.makrel.Men jeg er altid sulten,kun hvis jeg bliver svimmel spiser jeg mere,frugt evt.Jeg har spist eltroxin og de sidste 8 år levaxin da eltroxin ikke fås i Sverige hvor jeg bor.Livet har ikke været let.Trætheden.hårtab.grim hud,

    SvarSlet