søndag den 19. maj 2013

Indslag i TV Syd om lavt stofskifte

Jeg fik her til morgen et opkald af en journalist hos TV Syd, at de gerne ville komme og interviewe mig til et indslag om lavt stofskifte, og den modstand man tit møder i systemet.

Indslaget laves således, at jeg er med med min historie, og Helle Sydendal - forfatter til den første danske bog om lavt stofskifte - er med fra København. Se mit blogindlæg om bogen her - og tjek Helles hjemmeside for bogen her.

Det er godt nok grænseoverskridende at komme ud på TV med historien. Men på den anden side, er det et supervigtigt emne at tage frem, og jeg er kun glad for, at jeg kan være med til at bringe opmærksomhed omkring vores sygdom. Måske det betyder, at behandlingsmulighederne i Danmark bliver bedre - snart!

Jeg ved godt, at ikke alle kan se TVSyd. Jeg vil opfordre jer der kan, til at tune ind i aften - del gerne dette blogindlæg, så vi kan nå ud til så mange som muligt til at se det. Der kan sidde læger blandt jeres facebookvenner - og der kan ligeledes sidde pårørende, som har brug for mere viden omkring emnet - de vil også have glæde af at se indslaget i aften.

De af jer, der ikke kan se TVSyd, vil muligvis kunne se indslaget på hjemmesiden senere i aften eller imorgen - jeg lægger et link herind, når/hvis det kan ses på deres hjemmeside.

DEL gerne dette blogindlæg på jeres facebooksider - så vi får mulighed for at give vores omgangskreds en bedre viden om vores sygdom og den modstand, vi tit føler fra systemet.

9 kommentarer:

  1. FEDT Christina!!

    Der er simpelthen alt alt for lidt fokus på det her emne. Blev selv diagnosticeret med hashimotos da jeg var 23 år, og har først nu, som 26 årig, fået en normal TSH, mit overskud og glade sind er også kommet tilbage.

    Dejligt du står frem og skaber opmærksomhed på sygdommen :)

    Gry

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var heller ikke længe om at lade mig overtale, da Helle Sydendal spurgte, om jeg ville stå frem med min historie. Jeg har før været meget privat omkring de ting, jeg gik og går igennem med sygdommen - men der er brug for åbenhed, hvis noget skal ændres. Så nu håber vi på, det skaber nok ringe i vandet til at vi kan få en mere effektiv og individuel behandling!

      Tak fordi du har fundet vejen forbi min blog. Skønt at høre, du har det godt nu! :-)

      Christina

      Slet
  2. Kære Christina.
    Super flot, at du står frem og fortæller din historie, og du har så ganske ret i, at det er så vigtigt med fokus på problemet. Jeg kan nikke genkendende til det hele.
    Hvordan har du konkret båret dig ad med kontakt til din nye endokrinolog?
    Mange kærlige hilsner fra en navnesøster, Christina :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina!

      Tusind tak for din kommentar. Det var en beslutning om, at udlevere sig selv "for the greater good." - Med det projekt om bogen, som Helle havde/har, var det et spørgsmål om at give for at få. Så jeg HÅBER, nu hvor jeg deler ud af min historie - mere offentligt end jeg har gjort her på bloggen - at tingene og behandlingsmulighederne i DK kan ændre sig til det bedre.

      Jeg fik et tip om en endokrinolog på Sjælland, som jeg fulgte op på. Jeg bor selv i Sønderjylland, så det var noget med tilladelse via regionen - som jeg fik, da jeg lovede selv at betale transporten. :-)
      Kh. Christina

      Slet
  3. Hej Christina
    Man kan komme helt derud, hvor man er parat til at gøre hvad som helst,i forsøget på at ændre tingene til det bedre, og det gør helt sikkert en forskel!:)
    Hvor ville det være en kærkommen forandring, at sidde overfor en specialist, som lyttede til hvordan man har det, i stedet for at lade blodprøverne diktere det hele.
    én ting er sikkert...jeg skal have fingrene i bogen, og det kan kun gå for langsomt!
    Kh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Bogen bliver starten på et nyt liv for dig. Selvfølgelig kan man sige, at ikke alle skal have samme behandling, så det der virker for Helle (forfatteren) virker måske ikke for dig og mig. Men det er værd et forsøg. Og jeg er sikker på, det bliver bedre. Om ikke andet er bogen en flot indføring i sygdommen, og hvad man skal være opmærksom på i forhold til at tage kontrollen over sit liv og sin sygdom, istedet for at lade den diktere sit liv. :-) Pludselig rammer man rigtig behandling, og så kan jeg forestille mig at livet bliver noget så sødt!

      Slet
  4. Nej det er jo meget individuelt. Selv har jeg taget naturligt thyreoid gennem lang tid, men føler mig stadig langt fra på toppen, men der kan jo være meget der spiller ind.Et af de store problemer for mig personligt, er, at jeg har rigtigt svært ved at huske ting jeg læser/hører,så det er ikke nemt at bevare overblikket, selv over en sygdom, der fylder så meget i ens hverdag.
    Må jeg spørge om navnet på den specialist, som du ser?
    Jeg tror at du har helt ret.....tænk at kunne kende sit gode gamle jeg på godt og ondt....det ville være fantastisk! ;o)
    Hvor er du i din behandling nu? Er det kombinationspræparat eller stadig Eltroxin?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev blot henvist til Næstved Sygehus - de kan desværre ikke henvise til en bestemt læge. Jeg startede på Eltroxin i 2009, men skiftede i 2012 til Euthyrox og ligenu er der snak om, om jeg skal starte på Thyreoid i forhåbning om, at det virker bedre end Eltroxin/Euthyrox gør nu. :-)

      Slet
  5. Hej. Er ny her i på siden og faldt over at der skulle have været et program til TVsyd.. har nogen et link til det ?

    SvarSlet